Elbil og økonomi

Hvis du overvejer at skifte til elbil, tænker du sikkert over, hvad det vil betyde for din økonomi. Det er ikke et let spørgsmål at besvare, men måske kan du finde hjælp her på siden.

Prisen på elbiler er faldet

Nogle elbiler er dyrere at købe end en tilsvarende benzin-/dieselbil, men ikke alle. Til gengæld er elbiler billigere at køre i. Og udviklingen peger generelt i retning af flere og billigere elbiler.

Brugtbilsprisen er usikker

Den mest usikre faktor lige nu er nok brugtbilsprisen. Hvor meget er en elbil værd, når den skal skiftes ud? Vores viden om brugtbilspriser på elbiler vil blive bedre og bedre i de kommende år i takt med, at markedet for både nye og brugte elbiler vokser. Men indtil videre må vi gætte med en vis usikkerhed, når denne faktor skal regnes med.

Der kan være penge at spare

Nogle vil opleve, at de kan spare penge ved at skifte til en elbil. Om det også gælder for dig, afhænger blandt andet af, hvad du sammenligner med, dit kørselsbehov, hvilken elbil du vælger og flere andre faktorer.

Beregn betydningen for din økonomi

Du kan få et overblik over alle de faktorer, der har betydning for det samlede regnestykke (det man kalder de samlede købs- og ejerskabsomkostninger) ved at klikke på linket til højre for den beregner, der passer til dit behov - privat eller erhvervsmæssig brug. Tast dine egne forudsætninger ind og få en indikation af, hvad et skifte til elbil vil betyde for din økonomi.

Senest opdateret: Fredag, 10. oktober 2014

Økonomi- og CO2-beregner:

Få en indikation af hvad det vil betyde for din økonomi at skifte til elbil.
Start beregner